Den billigste gang maling, du får
En tom bolig er den nemmeste bolig at male. Der er ingen møbler at flytte, ingen afdækning af reoler, og vi kommer hele vejen ud i hjørnerne. Det gør arbejdet både hurtigere og billigere end den samme opgave et halvt år senere.
De fleste opdager først de gule lofter og de matte vægge, når de står i en tom lejlighed. Vi maler vægge, lofter og træværk i de farver, du vælger, og rådgiver gerne om finish: mat på loftet, glans på træværket, og noget der kan tåle at blive vasket af i entré og køkken.
Skal væggene have en helt jævn overflade først, sætter vi filt op inden. Ring 30 88 21 71 og få en dato, så det passer med nøgleoverdragelsen.